Mit strikkevæsen

Min vej til strikkerierne – og kaffen!

Jeg har aldrig set mig selv som kreativ. Langt fra! Faktisk har jeg altid været overbevist om, at alle de andre havde fået min portion kreativitet. Men i sommeren 2015 inspirerede min veninde mig til at begynde at hækle. Jeg brugte Instagram som inspirationskilde og opdagede hurtigt, at der altså fandtes rigtig meget smukt strikket babytøj. Selv havde min mand og jeg ingen børn, men størrelsen på netop disse projekter var til at overkomme. I januar 2016 fik jeg ved et par veninders hjælp lært ret, vrang, udtagninger og indtagninger og de mest gængse teknikker og derfra tog det fart.

Det første år strikkede jeg tre sweatre til mig selv, foruden en masse babystrik. Jeg har altid været utålmodig, når det kommer til nåle/pinde og garn. Jeg kaster mig gerne ud i de svære opskrifter først med farveskift og nye teknikker. Faktisk er jeg bare generelt lidt af en eksperimenterende strikker. Jeg tror, jeg kan tælle på én hånd, hvor mange strikkeopskrifter jeg har fulgt til punkt og prikke. For man kan vel altid prøve at lave et andet mønster, en anden udtagningsteknik eller noget helt tredje og håbe, at det bliver godt. Mange af projekterne er heldigvis lykkedes, men der er også mange, jeg har måttet smide i skammekrogen, hvor de ligger endnu.

Første egostrikke-projekt. En Sjona-genser uden farvemønster fra Garnstudio – strikket i Air fra Drops på pind 5 mm.
Andet egostrikke-projekt. En Winterpoppies-sweater fra Garnstudio – strikket i Cloud fra Drops på pind 8 mm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Første forsøg på en rilletrøje med ribkanter af Lene Holme Samsøe. Den gik galt, helt galt, selvom jeg fik den bedste vejledning fra søde, fremmede strikke-IG’ere ♡
Andet forøg på rilletrøjen. Jeg vidste intet om strikkefastheder dengang og fik strikket den i garn til alt for store pinde. Den blev stor, lad os bare sige det sådan;-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tredje forsøg – denne gang med tvist af perlestrik og snoninger. Jeg eksperimenterede yderligere med at strikke ærmerne rundt i stedet for frem og tilbage. Det gik ikke helt efter planen 😉

Nu er det mig, der skal lære min veninde at strikke. Og det er ikke

kun hende jeg har sat igang. Min mor, søster og en håndfuld veninder er også sat i sving. Nogle har taget fat i en gammel hobby igen, mens andre har lært det helt fra begyndelsen. Jeg har dog ikke kunnet ovetale min mand om, at strik er en fantastisk hobby for ham også 😉 Sådan er dét, og så har jeg jo også mit garn i fred! Hvis det ikke var for den lille baby, der elsker at rode i garnkurven.

Kaffen – nå ja, kaffen! Den lærte jeg at drikke, da jeg blev gift med min mand. Han havde det med at drikke den sort. Og stærk! Det gør han stadigvæk, og på en eller anden måde formåede han at lære mig det også. Jeg drikker den dog ikke sort, men med en sjat mælk i. Og hvis jeg virkelig skal forkæles, laver jeg den på Nespresso-maskinen med rigeligt mælkeskum på toppen 😉 Når jeg sætter mig med en kop kaffe og strikketøjet i hænderne, så lader jeg op, slapper af, tænker, drømmer og samler tankerne!
Ah, mere af det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Velkommen til jer – og velkommen til mig ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *